Mindhelper kommer til grønland - Mindhelper.gl
Udfordringen
Mindhelper.dk ville gerne udvide sin side til den grønlandske befolkning og gøre en forskel for de unge mennesker i landet, ligesom de så fint gør i Danmark. Den grønlandske befolkning skal dog appelleres til på en lidt anden måde, og det er her, de søger en hjælpende hånd. Ikke nok med at sitet skal kunne fungere på det grønlandske sprog, kalaallisut, så skal deres videoer og speaks også tilpasses. Her startede et større projekt sammen med os.
Løsningsforslaget
I dette projekt kommer der flere overordnede opgaver ind under. Hjemmesiden stod de selv for at ombygge, med guidance fra os på sproget, farvekombinationer osv. Vi kom ind og producerede alt det nye undervisningsmateriale, som skulle bruges på grønlandsk. Produktion, speaks, lyd og animationer. Med vores viden inden for branding samt den grønlandske befolkning tog vi os af størstedelen af opgaven og kunne få mindhelper.gl godt fra start.
1. Hjemmesidens struktur
Vi ville inkorporere mere “varme” farver, som Grønland så fint tager imod. Udover dette skulle sitet have en ny grafisk opsætning med grafik og video/læringsmateriale. Dette gjorde vi simpelt og forståeligt for at gøre det nemt for den grønlandske befolkning at tage godt imod det nye site. En intro-video på forsiden, som nemt leder videre til et fint overblik over moduler.

2. Speaks
Samtidig var vi med til at forme og indspille alle de speaks, som skulle laves på det grønlandske site. De blev inspireret af det, der allerede fandtes på det danske site. Her fandt vi scripts, speak-opsætning (studie) samt stod for indtalelsen. Klipning af video og audio blev udført for bedst muligt at fange seernes opmærksomhed.
3. Animerede sekvenser og trykt materiale
Ved hjælp af animationer og trykt materiale, strategisk opsat på sociale medier og fysiske lokationer for unge mennesker, kunne vi bringe folk ind på platformen. Disse skulle give en spændende og god intro, som gav unge med udfordringer et hvilested, et sted at lære og aflaste.

Resultatet af projektet
Med stigende aktivitet på platformen og en velbygget afrunding af vores grønlandske reformering ser vi dette som en kæmpe succes. Det har været virkelig spændende at kunne hjælpe unge inden for så vigtigt et område som psyke. Vi har alle været igennem det, og denne platform gør det virkelig bare bedre. Grønlands befolkning har taget rigtig godt imod den “nye” platform.